Druer

 

  

  

Müller-Thurgau

En krydsning af enten Riesling * Gutedel eller Riesling x Madeleine Royale. Krydsningen blev i 1882 foretaget af Prof. Dr. Müller fra den schweisiske kanton Thurgau på forsøgsstationen Geisenheim.

Müller-Thurgau modner tidligt, og kan plantes mange steder, hvor f.eks. Riesling ikke ville modne. Den er meget "driftssikker" og giver et stort udbytte, mild, forholdsvis lys og med let syre.


I Tyskland gik dens udbredelse voldsomt frem efter Anden Verdenskrig, og i begyndelsen af 1970'-erne overhalede den endda antallet af Riesling. Müller-Thurgau er dog nu igen overhalet af Riesling, som den mest udbredte.

 

 

Silvaner

Silvaner er en kraftfuld plante, der knoppes nogle dage før Riesling, og derfor mere udsat for forårs-frost. Den er ikke særlig sygdomsresistent, men dens produktivitet kompenserer for det. Den er ”moder” til mange af de nye tyske kloner, såsom Rieslaner og Ehrenfelser.
Silvaner dyrkes hovedsageligt i Tyskland, men menes at stamme fra Østrig, hvorfra den har bredt sig til det meste af Europa. Man mener, at Silvaner bredte sig ind i Tyskland allerede i Middel-alderen, og det vides med sikkerhed at den ankom til Franken i 1659. Bortset fra i Franken er Sil-vaner dog i tilbagegang i Tyskland.

Silvaner kaldes også Grüner Silvaner. Den stiller høje grav til jordbund, men kun mellemhøje krav til beliggenhed.

 

 

Riesling

Riesling er vel nok verdens mest undervurderede druesort. Riesling er en tysk drue som, i betragt-ning af dens alsidighed og hvor længe dens vine kan leve, må betegnes som en ædlere drue end selv Chardonnay. Druen har en uforlignelig stil og den er tillige i stand til at afspejle den jord den har vokset i. Den holder af en lang modningsperiode så syren bevares (til forskel for varmere himmelstrøg, hvor den ofte vil blive kedelig).


Riesling er Tysklands vigtigste drue, idet over 20 % er tilplantet med denne drue.


Riesling-druens historie startede formentlig i 1435 i Rheingau. Det er i hvert fald herfra de første historiske fortegnelser omhandlende disse druer stammer. Man har en dateret regning fra et slot i det sydøstlige Rheingau, der omtaler ”riesslingen in di winfarten” (formentlig: Riesling i vinmarken). I slutningen af 1800-tallet var den tyske Riesling lige så værdsat og kostbar som de store franske rødvine.


Riesling-druerne modnes temmelig tidligt og den har det bedst i køligt klima, hvor den kan få en langsom modningstid, så der kan opnås maksimal smag og en fast syre. Riesling er i verden kendt som ”Rheinriesling”, og fra andre lande er det kun topproducenterne, der kan måle sig med de tyske.

 

 

Scheurebe

Scheurebe-druen kan producere vine af topkvalitet, og er samtidig mere produktiv end Riesling. Scheurebe har et højt sukkerindhold, der giver en fin balance til vinens syre, og den kan klare man-ge år på flaske. Ældre stokke giver fremragende søde vine som Spätlese, Auslese, Beerenauslese og Trockenbeerenauslese.

Scheurebe blev fremavlet i 1900-tallet gennem en krydsning mellem Riesling og Silvaner.

 

Kerner

Kerner-druen er en krydsning af druerne Trollinger x Riesling, og minder derfor også en smule om Ries-ing. Den er opkaldt efter den tyske digter Justinus Kerner (1786-1862), der forfattede ”drikke-sange” i 1800-tallet.


Kerner-druen har kun ringe krav til jordbund, og mellemhøje krav til beliggenhed. Da den springer sent ud, og derfor ikke er så modtagelig for frostskader, giver den 10-15 % højere udbytte end Riesling.

 

 

Gewürztraminer

Denne drue stammer formentlig fra Italien. "Tramin" er en italiensk by og "Gewürz" betyder krydret eller parfumeret. Gewürtztraminer-druen giver særligt aromatiske hvidvine, med stor krop, og er for-mentlig en klon af den tidlige udgave, Traminer-druen.


Den er ikke særlig produktiv, og springer tidligt ud. Det sidste gør den særlig udsat for forårsfrost.

Tyskland har, på trods af sine relative varme klimaer, en lang modningssæson. Dette giver et godt syreniveau, til forskel fra den nye vinverden. Der er det varmt, og druerne modnes for hurtigt og får dermed ikke det tilstrækkelige syreniveau til den olierede smag.

 

 

Spätburgunder

Dens historie går helt tilbage til 884, hvor den bredte sig til de tyske vinområder. Den kom oprindeligt med fønikernes hærgen i Sydeuropa, og har bredt sig videre herfra helt op i Tyskland.
I det 13. århundrede blev Rheingau beplantet, i det 16. århundrede formentligt også Pfalz, og i det 18. århundrede blev den bragt fra Bourgogne til Ahr. For cirka 150 år siden fik den så igen et opsving på grund af sekt-produktionen. Til den plantede man hele vinmarker med burgunder (Pinot) druer. Den blev meget populær i tyskland.


Druen dækker i dag lidt over 11 % af det totale beplantede areal i Tyskland. Den ædle druesort kræver megen omsorg, og stiller høje krav til både klimaet og jorden. Den jord, der er bedst egnet, er den såkaldte ”Riesling-jord”.

Spätburgunder kendes også som Pinot Noir, Blauer Spätburgunder, Blauburgunder og Klevner.

 

 

Portugieser

Man ved ikke, hvorfra druen er kommet, men man regner med den er kommet fra Østrig, til Tysk-land. Den giver ukomplicerede vine uden for megen garvesyre, og vinene skal derfor også drikkes unge. Druen stiller kun ringe krav til jordbund og beliggenhed af marken, men fungerer bedst på en ikke for fugtig og fed jord. Det er en kraftig og modstandsdygtig plante, der let giver 160 hl/ha. Den knoppes tidligt og modnes dermed også tidligt.
Portugieseren, som også bliver kaldt Blauer Portugieser, er i dag den 3. største rødvinsdrue i Tysk-land og dækker 5 % af det tilplantede areal.

 

 

Dornfelder

Dornfelder er en relativ ny tysk drue, fra 1955, frembragt af August Herold, og er en krydsning af Helfensteiner x Heroldsrebe. De to er selv krydsninger af andre druer, nemlig henholdsvis Früh-burgunder x Trollinger og Portugieser x Lemberger. Druens navn, Dornfelder, stammer fra grund-læggeren af Wüttembergs vindyrkningsskole, Imanuel Dornfeld, i 1800-tallet.

Druen er plantet på 8200 ha, der svarer til 8 % af hele det beplantede tyske drueareal. Dornfel-deren vinder frem på grund af den giver et stort afkast, og er lettere at dyrke end Spätbur-gunderen. Den stiller kun ringe krav til jordbundsforhold, og giver overgennemsnitlig udbytte.

 

 

Regent
I 1967 lykkedes det for en forskerstation i SydPfalz at krydse Silvaner x Müller-Thurgau med Chambourein. Den cirka 100 år gamle franske drue medbringer resistens, og det tog flere år med særlig udvælgelse af de bedste vinstokke og formeringer af disse. Først i 1985 kunne man plante vinstokkene på forsøgsvingården. I 1993 kom druen under artskendte druesorter, og året efter blev den godkendt til produktion af kvalitetsvin.

I starten stod disse vinstokke kun på forsøgsvinbrugene, men efterhånden er druen i næsten alle vinregioner i Tyskland. Dens popularitet kan ses i statistikken. I 1997 stod druen på cirka 70 ha, og i 2004 var dens popularitet steget så betydeligt, at den nu stod på 2000 ha, og Regent-druen dækker nu knap 2 % af hele det beplantede område i Tyskland.


Regent modner tidligt, har en overgennemsnitlig mostvægt, og er meget modstandsdygtig overfor vinterfrost. Druen kan dog ikke lide ”vindomsuste” marker. Den er resistent overfor svamp, falsk meldug, ødium og Botrytis. Dette er godt, for så slipper man for kemisk bekæmpelse. Bladene er lige så resistente over for bladlus som andre druesorter. Rødderne er udsatte, og derfor skal sorten podes.

 

 

 

                                                   winecellars.dk • Dianavej 9 B • DK-7100 Vejle • +45 22 66 65 00 • info@winecellars.dk

www.winecellars.dk